Erindringerne er skrevet i årene 1960-1961, da C. P.Hansen var 80 år gammel.
Erindringerne er skrevet i hånden med den retskrivning, han havde lært, dvs. med navneord med stort begyndelsesbogstav og med "aa" i stedet for "å".
Et besøg hos tømrermester C. P. Hansen i Kolding, der er taknemmelig over, at han fik elleve rige og gode år "oven i handelen" En gammel hædersmand, tømrermester C. P. Hansen ~Teglgårdsvej 2, Kolding, fyldte 80 år for kort tid siden. Ved den lejlighed var der fest i hjemmet, og den ene efter den anden af 9 sønner og 3 døtre rejste sig op og sagde nogle gode ord til far. Alle som een udtrykte især glæde over, at far og mor havde lært dem at adlyde en ordre... og der blev for øvrigt også sagt tak for mere end een endefuld -! Folkebladets medarbejder har aflagt et besøg i det gæstfri og hyggelige hjem Teglgårdsvej 2, og har fået en passiar med den aldersstegne håndværksmester, der virker langt yngre, end han er. –C. P. Hansen er et hjertevarmt menneske, og det er ganske øjensynligt, at der råder et smukt og harmonisk forhold mellem ham og hans hustru.
- De er sjællænder, C. P. Hansen? - Jeg er født på Slagelseegnen, og mine forældre var arbejdsfolk på Gyldenholm. Vi var fem børn, og det var et i økonomisk henseende meget fattigt hjem, selv efter den tids målestok. Min far tjente 7 kroner ugentlig, og min ældste søster har fortalt mig, at min mor ofte gik sulten i seng, fordi hun ikke kunne tillade sig at spise sig mæt, hvos vi børn skulle være mætte Især min mor var religiøst indstillet, og det var nok hendes påvirkning, der har gjort, at jeg har bevaret interesse for kristendommen hele mit liv. Også min kone er kommet fra et religiøst indstillet hjem. Hun er gårdejerdatter fra Vestjylland.
Efterhaanden blev vor Tilværelse vidt forskellig. Thorvald, den velhavende Bondes Søn, blev i sit Hjem, hvor han havde Tid til baade Leg og lektielæsning, hvorimod jeg snart kom ud at tjene, hvor Leg og Lektie blev en Biting og Arbejdet Hovedsagen.
- De måtte vel tidligt ud at bjærge føden ... ?
- Jeg arbejdede på »Gyldenholm« fra jeg var otte til jeg var ti år. Da jeg fyldte ti år, kom jeg ud at tjene, og siden har jeg selv tjent til livets ophold. Jeg sparede penge sammen for at kunne bekoste en uddannelse som håndværker, og godt atten år gammel kom jeg i tømrerlære, arbejdede hos forskellige læremestre på landet på Sjælland og fik kost og logis og en lommeskilling. Da jeg var blevet udlært, fik jeg understøttelse og blev elev på håndværkerhøjskolen i Haslev. Opholdet varede fem måneder, og da jeg skulle til at rejse, skrev en mester i Tarm og spurgte skolen, om han kunne få tre tømrersvende. To kammerater og jeg tog imod tilbuddet, og dermed begyndte min tilværelse som jyde. Efter at have arbejdet som svend forskellige steder i Jylland, giftede jeg mig med min kone i 1907 og gennem en halv snes år havde jeg tømrerværksted i Nr. Nebel. Under 1. verdenskrig mindskedes arbejdet, og dette i forbindelse med, at vi havde fået børn, som vi gerne ville have i købstadsskole, gjorde, at vi flyttede til Kolding, hvor min kone havde familie. I de år var det lige så svært at få en lejlighed, som det er nu; men vi var heldige at få lejlighed i Katrinegade 3, hvor min kone startede grøntforretning. Jeg arbejdede seks år som svend hos afdøde Chr. Petersen, Borgergade, og 1923 etablerede jeg mit eget lille værksted i Bellevuegade. 1936 købte jeg ejendommen her på Teglgårdsvej og flyttede værkstedet. Forinden havde jeg bygget os et beboelseshus på Lykkegårdsvej.
De har tolv børn ... der var mange munde at mætte. . . ?- Vi har tolv børn, som kun har bragt os glæder, og de er kommet godt i vej. To bor i Kolding. Det er viceskoleinspektør Faurby Hansen og afdelingsleder Faurby Hansen, Kolding Hørfabrik.
BILLEDE
Ægteparret tømrermester C. P. Hansen i Kolding, der har tolv børn og 33 børnebørn
-Ja ... det er rigtigt, at der var mange munde at mætte, og det var ganske givet heller ikke gået nær så godt, som det gik, hvis jeg ikke havde haft den dygtige kone, som jeg har. Hun er af så god kvalitet, at der - som vestjyderne siger - kun går seks på dusinet af hendes slags. Har man ikke en dygtig kone, går det ad Pommern til med så stor en børneflok. En mand kan kun tjene så og så mange penge . men det ligger helt i en kones hånd at forvalte disse penge, og en dygtig kone kan komme langt med små penge, mens en udygtig kone kan klatte penge bort i hast.
- I Deres barndom lærte De at bestille noget ... Og det har min kone og jeg også lært vore egne børn. De fik pligter, fra de var meget unge, og adskillige af dem har f. eks. været
Bagest: Carl, Farfar, Bernhard, Ejner, Anna, Viggo, Svend Forrest: Ellen Poul, Farmor, Kaj, Grethe, Viggo, Hans, Erik
Folkebladets udbringere. Jo, de skulle bestille noget, og de skulle adlyde. Hvis de ikke efterkom en ordre, når den blev givet .. så vankede der. Jeg ynker ikke de raske og sunde børn, der ikke skal bestille noget, for driveri fører aldrig til noget godt. - Deres syn på børn og unge ... ? - Når man bliver i min alder, skal man vist være varsom med at sige sin uforgribelige mening; men det forekommer mig, at der er for mange hjem nu om stunder, hvor det er børn, der dirigerer. De får lov at gøre, hvad de vil . . . og intet er mere synd for børnene. Det er da i øvrigt også næsten strafbart om forældre straffer børnene. Næ, børn skal først lære at indrette sig under en husorden ... en husorden, hvor der er taget et rimeligt hensyn til, at de er børn . . og når, de har lært det, så kommer det ganske automatisk, at de bliver gode til at rette sig efter samfundets love. Da mine børn her ved min 80-års dag stod og sagde tak fordi de havde lært at lyde ... også nu og da fået en endefuld .. ' ja, så blev jeg så glad, for det viser nemlig, at det er et rigtigt opdragerprincip, min kone og jeg har prøvet at bygge på. Børn holder af at leve i et hjem, hvor de skal adlyde og hvor der er system i sagerne men de skal naturligvis mærke kærligheden .. ' de skal mærke, at man vil opdrage dem på en god måde for deres egen skyld. Og børn er meget følsomme i så henseende.
- Så kommer de tider, da der kommer svigerbørn . . . ? - Ja, og de kom naturligvis også for mor og mig. Vi har elleve svigerbørn, og jeg tør roligt sige, at der aldrig på noget tidspunkt har været et skævt ord mellem nogen inden for den store familiekreds. Det smukke sammenhold, der er mellem vore egne børn, har vore svigerbørn taget del i og tager det stadig, og det er vi to gamle meget lykkelige for. - Jeg vil da i øvrigt lige indskyde, at vi har 33 børnebørn... ! - Både De og Deres kone kom fra religiøst indstillede hjem. Har De ønsket at give Deres egne børn den samme påvirkning? Ja, vi har. Vi har gerne villet give dem en kristelig påvirkning, og det har vi gjort efter bedste evne. Alle vore børn har bl. a. haft deres jævnlige gang i KFUM og K. Børn er yderst modtagelige, og det er der mange forældre, der ikke rigtig gør sig klart. I barnets sind kan der blive sået en god sæd, og det synes min kone og jeg, en sæd at så, når man lader dem lære et gudsforhold at kende, endnu mens de er små. Det kan et menneske aldrig senere i livet ryste helt af sig. Vi har gerne villet give vore børn noget med hjemmefra, noget, der kan bære.
De unge skal have lov at forme deres eget liv. . også deres eget familieliv? Helt rigtigt, og det har min kone og jeg også for længst taget ad notam. Selvfølgelig skal de unge have lov at forme deres eget liv. Det er en simpel menneskeret, og vi gamle har da - tør jeg sige -heller ikke blandet os i deres forhold. Når to menneske stifter et hjem, skal de begge have lov til at medtage noget af det bedste fra deres eget barndomshjem; men de må endelig ikke komme ind på det det spor, at »mors frikadeller alligevel var bedst«. De skal sammen - forme deres fælles tilværelse og være loyale over hinanden. Et fattigt hjem kan godt være et rigt hjem og et rigt hjem kan godt være fattigt. Endnu i mange år efter at jeg blev voksen, besøgte jeg mine forældre, så længe de levede, og jeg var fyldt med lykke hver jeg gang jeg blev modtaget som deres barn. I forholdet til forældre bliver vi nemlig altid ved med at være barnet, og det er så smukt.
Efter at Præsten havde talt kærligt og formanende til os, knælede vi alle, og han bad for os, at vi maatte blive i vor Daabspagt og faa en lykkelig Fremtid.
- De har aldrig ligget på den lade side ? - Jeg har altid haft masser af arbejde; men vi fik jo ikke så mange penge for det, og jeg manglede næsten altid likvid kapital trods rigdommen arbejdsmæssigt; men sådan har mange mennesker det. Nu her på vore gamle dage sidder vi i trygge økonomiske kår - og vi har den lykke, at vi kan glæde os over vore børn og børnebørn, der alle arter sig vel.
- Folk har fået det bedre og bedre ... ? - Ja, i økonomisk henseende; men jeg tvivler på, at de af den grund er blevet lykkeligere. Der er sket store fremskridt, og folk lever meget bedre end før, men man hører alligevel om så megen utilfredshed. Folk vil have alle mulige materielle goder ... og de vil have dem hurtigst muligt. Det med betalingen kan så komme bagefter. Det er ensbetydende med, at folk kommer bagefter i pengesager, og det giver skrøbelige nerver. Men hvorom alting er: Det er godt, at alle mennesker har fået det bedre og bedre, og det er dejligt, at man på gaderne i vort skønne land faktisk ikke kan se forskel på rig og fattig.
Ja, og vi har det godt. I årenes løb har min hustrus helbred af og til været vaklende; men nu går det heldigvis helt godt. Jeg havde ikke været syg, da jeg for elleve år siden fik en slem forskrækkelse. Jeg var ude at reparere en søns sommerhus i Hejlsminde, og om natten - jeg sov derude - blev jeg utilpas og gik udenfor. Jeg faldt om på græsplænen, og jeg ved ikke, hvor længe jeg lå; men næste dag kom jeg på sygehuset, hvor jeg lå i tre måneder, og jeg var så sølle, at de måtte made mig. Af og til svandt hukommelsen, og når de fotograferede mit hjerteslag, kunne de se, at hjertet i brøkdele af sekunder holdt op at slå. Jeg ved ikke, hvad det var for noget. De sagde, at jeg aldrig mere måtte arbejde; men jeg arbejder såmænd den dag i dag . . . sådan i al beskedenhed, og der er tilsyneladende intet i vejen med hjertet, og hukommelsen har ikke svigtet på noget tidspunkt siden den gang. Det har nok været en blodprop, der har været på. spil. Det er en sygdom, som koster mange mennesker livet; men jeg reddede altså mit i den omgang ... og jeg er taknemmelig over den række af rige og gode år, som jeg har fået "oven i handelen ... "
BILLEDE
Dimantbryllup den 20.10.1967
Samtalen: Jos
Foto: Thastum