Indledning

Grundstammen i familien Faurby

Mor

Ane Elisabeth Katrine Nielsen født i Hanning sogn den 20. august 1886. Mors forældre havde en lille landejendom, hvortil der var hedejord, som skulle opdyrkes. Først måtte de mange sten dog fjernes, og det var børnenes arbejde.

Mor var ikke meget skrivende, så hun har ikke efterladt sig noget skriftligt om sit barndomshjem; men trods de små kår havde mor en god og tryg barndom. Allerede i ungdomstiden kendte mor til sygdom og svaghed, men var dog en rank og stærk kvinde, ja man kan næsten sige, hun var ukuelig.

Da er et ord fra bibelen (salme 68,20), som blev sagt til mors konfirmation og igen til mors og fars bryllup. Ordet lyder sådan: “Lovet være Herren. Fra dag til dag bærer han vore byrder. Gud er vor frelser”. Jeg tror, dette ord har været mors tilflugt og styrke.

Som de fleste andre unge piger dengang, kom mor ud at tjene, som det hed. Desværre husker jeg ikke rækkefølgen helt nøjagtig af de oplevelser, mor havde. Men ligesom far oplevede mor at være i tjeneste hos en gårdejer, hvor hun mødte godhed og tryghed og bevarede forbindelsen med dem gennem mange ar. Et andet sted misbrugte man mors arbejdskraft samtidig med, at der blev sparet på kosten. En nabokone, som var klar over dette forhold, kom ud til mor med mad, når hun arbejdede i marken. En dag var mors kræfter opbrugt, og hun måtte rejse hjem.

Mor fik god støtte fra sit hjem, ikke i form af materielle goder, men en åndelig styrke til at møde livets ofte hårde prøvelser med. Ja, det viser bl.a. nogle indholdsrige breve fra hendes mor.

Et fotografi fra Skjern fortæller om, at mor som 17 årig (i 1903) var på en systue i Skjern, hvor hun lærte tilskæring og kjolesyning.

I sommeren 1905 var mor elev på Rønde Højskole. Her blev hun desværre syg og måtte opgive at gennemføre opholdet. Derefter var mor en tid i Tarm hos sin moster og onkel, som havde bageri og forretning der. Her var det, at mor og far mødtes første gang. Far arbejdede som svend hos en tømrermester i byen.

Senere rejste far til Vejle og derefter til Thim. Også mor rejste fra Tarm, men en efterårsdag var de begge to tilfældigt på besøg i Tarm ? de mødte hinanden, og det blev et møde for livet. I julen 1906 blev mor og far ringforlovet, og i oktober 1907 blev de viet i Hanning Kirke.

Far

Christian Peter Hansen fedt i Ravnebjerg, Midtsjælland den 11. marts 1881. Far har skriftligt givet os indblik i sit barndomshjem. Far skriver bl.a.: “Mit hjem var meget fattigt, men vi var nogenlunde klædt som andre husmandsbørn, og vi børn gik aldrig sultne i seng. Det gjorde derimod min mor”. Ca. 8 trygge barndomsår fik far derhjemme, men blev så sendt ud at tjene på en gård fra maj til november og var så hjemme om vinteren for at gå i skole. 2 år senere, som 10 årig, fik far heldagsplads på en anden gård, hvor far mod sin vilje var i 6 år. Om dette skriver han: “Seks onde år, som jeg ikke kan skrive ret meget om, uden at det river op i sår, som dog nu skulle være lægte” Der blev ikke levnet far tid til lektierne, så han fik bestandigt smagt spanskrøret.

I skolen skete der noget, som pludselig forandrede skoletiden for ham. En dag efter skoletid, hvor han fik besked om at blive tilbage, kom læreren ned og satte sig ved siden af ham, lagde armen om ham og talte venligt til ham; så græd far af glæde. Fra den dag var det godt at gå i skole.

Som 16 årig fik far plads på gården hos et nygift par. Her oplevede far, hvad det vil sige at leve, være glad og lykkelig i sin gerning. Det blev til et venskab med disse gårdmandsfolk, som varede livet igennem, hvad følgende lille digt vidner om:

“Gennem livets travle virke strøede I Guds Manna ud.
Mangen modig sjæl fik mærke, I var sendt af Gud”.

Fra Jeres gamle plovdreng.

Far blev senere udlært som tømrer og snedker. I vinteren 1904?1905 var far elev på Haslev Håndværkerskole, hvor han aflagde svendeprøve og tog bygmestereksamen. Fra skolen fik han anvist arbejde hos en tømrermesteren i Tarm, og det var her, vestjyden Elisabeth og sjællenderen Peter mødtes. Et par år senere, den 30. oktober 1907 blev mor og far viet i Hanning kirke.

Anna.

Comments are closed.

free blog themes